Tai Chi
Jens Bøndergaard

Jens er mangeårig udøver af Yang stil Tai Chi Chuan, og har i de seneste år i forskellige sammenhænge instrueret blandt andet FOF studiekredse i faget.

Han videreudvikler kontinuert sin egen Tai Chi Chuan hos Karsten Bruun Jakobsen i Aarhus, som er certificeret gennem Mester Wee Kee Jin, samt gennem møder og camps med ligesindende i Europa. Stilen er efter mønstre fra mestrene Cheng Man-ch'ing og Huang Sheng-Shyang. Han dyrker Tai Chi gennem devisen, "Altid studerende, aldrig mester".

Det er vigtigt for Jens at viderebringe en komplet udgave af Tai Chi, som indeholder både kamp-kunsten (gennem partnerøvelser), det indre arbejde, samt de flydende og meditative serier af bevægelser, som udøves solo. Der lægges stor vægt på hensyntagen til den enkeltes niveau og udgangspunkt, og på at give den enkelte tilpassede udfordringer for at vokse og blive endnu bedre til Tai Chi.

Udover daglig træning har Jens siden 2001 to gange årligt deltaget i 7 dages-camps afholdt af mester Wee Kee Jin (taijisoce.com), som var den sidste "indoor" elev ved Huang Sheng-Shyan, samt workshops af Roland Von Loefen (vonloefen.de).

Jens er oprindeligt uddannet indenfor naturvidenskab, og har sidenhen taget uddannelser som coach og psykoterapeut. Han er Medlem af Dansk Psykoterapeut Forening (MPF) og arbejder til daglig med teams som projektleder.


Kontakt

Telefon 20478341



© 2026 Jens Bøndergaard, Grenaa