Lær Tai Chi Chuan af Jens på FOF kursus i Grenaa: FOF Djursland
Der undervises i et komplet Tai Chi system bestående af både form, løsnende øvelser, partnerøvelser, Push-hands og Tai Chi klassikerne.
Stilen er efter mønstre fra mestrene Cheng Man-ch'ing og Huang Sheng-Shyang.
Den primære form er den lange Yang stil form (108 formen).
Tai Chi Chuan for begyndere
Første dag vi mødes handler om at give dig en forsmag på Tai Chi, og hvordan vi i Tai Chi bevæger os fundamentalt anderledes end i andre typer motion. Du vil sikkert høre din instruktør sige en masse, som du lige så sikkert ikke kan huske, og du vil allerede første gang lave en helt simpel partnerøvelser med en anden person på holdet.
Du vil som begynder blive undervist i de første bevægelser i "formen". Formen er den serie af langsomt flydende bevægelser, som de fleste nok forbinder med Tai Chi. Formen bygges op i et tempo, så alle kan følge med.
Sideløbende lærer du mester Huang's fem løsnende øvelser, hvorigennem du får løsnet op i kroppens led og opnår en begyndende forståelse for basis-principperne i Tai Chi bevægelser.
Vi vil på begynder-kurset også, i begrænset omfang, introducere blide og helt ufarlige partnerøvelser på en måde og i et tempo, som er tilpasset deltagerne. Her udøver to personer Tai Chi sammen, og der er derfor en ydre kraft eller påvirkning, som man lærer at håndtere gennem egen indre centrering og grounding.
På kurset trænes Yang-stil, som i dag er verdens mest udbredte Tai Chi form.
Hvad du får ud af Tai Chi
• Balance i krop og sind.
• At være til stede med og arbejde med de spændinger der er, lige nu.
• Bedre overskud til de påvirkninger, som kommer mod dig, ved at være centreret i dig selv.
• Styrke og fleksibilitet i især ben og ryg.
• Et trygt rum til total fordybelse i Tai Chi bevægelserne.
• En rejse, som du aldrig bliver færdig med.
Praktisk information
Tai Chi er for alle voksne, og der er ingen krav til fysisk form - den bygges op gennem træningen. Det anbefales at bære løst-siddende tøj. Du kan træne i strømper, bare fødder eller flexible indendørs-sko med flade såler.
© 2026 Jens Bøndergaard, Grenaa