Forståelsen af de 13 stillinger

1 Xin (hjerte/sind) cirkulerer Qi. Led den til at synke fuldstændigt, så den kan lagres og samles i knoglerne.

2 Lad Qi bevæge kroppen uden hindring, så den ubesværet følger xin (sind/bevidsthed).

3 Løft ånden (Shen). Der vil ikke være nogen tøven.
Vær bevidst om hovedet, som var det løftet af en snor fra oven.

4 Hvis sindet (Yi) og Qi er adræt i deres forandringer, så vil dine bevægelser levende.
Dette er, hvad der menes med “skift mellem det substantielle og det ikke-substantielle”.

5 Ved udførelse af fajin (udløsning af afslappet kraft) skal kroppen synke og være fuldstændig afslappet. Fokuseret i én retning.

6 Kroppen bør være oprejst og komfortabel. Groundet i alle otte retninger.

7 Cirkulér Qi i hele kroppen, som når man trækker “ni buede perler på en snor” uden hindringer. Bevæg Jin (afslappet kraft) og den vil være som hærdet stål, der overvinder alle faste forsvar.

8 Fremstå som en falk, der jager en hare.
Koncentrér ånden (Shen) som en kat, der sniger sig ind på en mus.

9 Vær rolig som et bjerg og bevæg dig som en flod.

10 Opsaml Jin (afslappet kraft) som når man spænder en bue.
Frigiv Jin (Fajin) som når en pil affyres.

11 Søg det lige i det buede. Absorbér først, derefter udløs/frigiv.

12 Kraft frigives gennem ryggen. Skridtene ændrer sig med kroppen.

13 At modtage er at frigive. Hvis der er afbrydelse, så genopret forbindelsen.

14 I tilbage- og frem-bevægelse skal der være rotation og foldning.
I fremrykning og tilbagetrækning skal der være retningsskift.

15 Ekstrem blødhed. Så resolut hårdhed.

16 Med evnen til at ind- og udånde opstår smidighed.

17 Når Qi kultiveres kontinuert, opstår ingen skade.

Når Jin lagres i kurver, vil der være et overskud.

18 Xin (hjerte sind) er kommandanten, Qi er flaget, og yao (hofter og talje) er banneret.

19 Søg først udvidelse ved åbning, derefter sammentrækning ved lukning.
Så vil du være i stand til at opnå det raffinerede.

20 Jeg gentager, “Hvis den anden ikke bevæger sig, bevæger jeg mig ikke. Hvis den anden foretager den mindste bevægelse, bevæger jeg mig først.”

21 Jin virker afslappet (song), men er det ikke. Jin synes at udvide sig, men gør det ikke.
Jin kan synes uforbundet, men sindet er ikke.

22 Der siges, “Først Xin (hjerte sind), derefter kroppen.”

23 Når maven/bughulen slapper af, synker Qi ind i knoglerne.
Shen (ånden) falder til ro, kroppen er stille.

24 Til hver en tid, hold dette i Xin (dit hjerte sind), at huske:
Når du bevæger dig, bevæger hver del sig. Når du står stille, står hver del stille.

25 Ved frem- og tilbagebevægelse klæber Qi til ryggen og trænger ind i rygsøjlen.

26 Indvendigt vær skarpt bevidst om Shen (ånden). Udvendigt fremstå rolig og afslappet.

27 Gå som en kat. Overfør Jin (den afslappede kraft) som spandt du silke fra en kokon.

28 Yi (opmærksomheden) skal være rettet mod jingshen (ånden), ikke mod Qi. Rettes den mod Qi'en opstår der stagnation.
Med Qi opstår ingen stamina. Uden Qi er det som hærdet stål.
Qi er som vognens hjul, og yao (taljen) er som akslen.



© 2026 Jens Bøndergaard, Grenaa